God karma er ikke nok - det rigtige omdømme gør forskellen - 27/01-2009

Bragt i Erhvervsbladet

God karma er ikke nok – det rigtige omdømme gør forskellen!
Af Partner Jette Bjerrehus, Cogni2

Krisetider er ikke kun nedskæringer, afskedigelser og frugtordninger som forsvinder. Det er også tid til at tænke nyt og tage markedsandele fra de kolleger i branchen, som ikke har forberedt sig godt nok på, at barometret ikke altid står på vækst.

Det er også i tider med udfordringer (og muligheder), at det viser sig om din virksomheden har fået opbygget et godt og solidt omdømme hos sine interessenter (kunder, potentielle kunder, medarbejdere, potentielle medarbejdere, leverandører, investorer, medierne og mange andre). Er virksomhedens omdømme vedovervejet, strategisk funderet og troværdigt samt underbygget af solide handlinger har din virksomhed et fantastisk grundlag for kommunikation og dermed alle muligheder for at fastholde og udbygge omdømmet.

Et godt omdømme…man kunne sige det rigtige omdømme…er et forudsætning for succes og afsætning af produkter og ydelser. Man kan blot tænke på, hvordan man selv agerer, når man skal købe ny vaskemaskine eller fladskærmsTV.  Nogle vælger leverandør ud fra hvor de forventer prisen er lavest eller kvaliteten og rådgivningen bedst. Det er meget forskelligt fra forbruger til forbruger, hvad der prioriteres højest. Andre går der her hvor det er nemmest at parkere eller der hvor deres familie altid har handlet. Fælles for om vi vælger det ene eller det andet sted at handle er, at vi alle forbinder de fleste butikker med noget bestemt. De butikker vi kender har et omdømme i vores hoved – og det er afgørende for, hvor vi vælger at handle.

De enkelte butikkers omdømme hos den enkelte kunde/forbruger er ombygget af flere forskellige parametre. Man har typisk selv nogle erfaringer, ens kollegaer og venner har nogle erfaringer som de deler med en, man har måske læst en anmeldelse i et blad eller en avis, man kender en som er ansat i butikken og som har fortalt om, hvordan det er, man har læst om butikken i avisen eller læst annoncer/reklameaviser. Alt er med til at opbygge omdømmet og dermed afgørende for om DU handler den ene eller det andet sted.
Og det bør absolut ikke være en tilfældighed, hvordan omdømmet ”ser ud” hos dine interessenter. Det er altafgørende, at din virksomhed arbejder kontinuerligt og vedholdende med omdømmet for lader du blot stå til, vil omdømmet flagre i vinden, og din virksomhed har ingen kontrol med hvordan omdømmet i virkeligheden er – og dermed kan din virksomhed gå glip af meget omsætning.

Kom bedre gemme krisen med ”det rigtige” omdømme

Netop I de tider vi har nu med ekstra udfordringer, og hvor mange råber KRISE, er det af stor betydning, at din virksomhed har et godt solidt omdømme, således at netop din virksomhed står solidt plantet i interessenternes mindset, nu hvor mange virksomheder skærer til.
Et omdømme hos dine interessenter – som i ord og handling - understøtter eksempelvis, at din virksomhed opfylder de behov kunderne står med nu og i fremtiden samt at din virksomhed har gode relationer til kunder, markedet og potentielle kunder kan være en vigtig brik som gør, at din virksomhed klarer sig bedre gennem tidens udfordringer.

Opbygning af omdømme er en vedvarende opgave

Opbygning og vedligeholdelse af virksomhedens omdømme – det rigtige omdømme – kommer ikke af sig selv. Det kræver en klar strategi som underbygges af velovervejede handlinger som kan kommunikeres til alle interessenter i din virksomhed. Og hverken strategi eller handlinger skal opfindes til lejligheden. Alt er led i din dagligdag og den overordnede styring af virksomhed, vækstplaner, medarbejderrekruttering, salgsstrategier og meget meget mere.

Mange vil givet spørge: Hvad er så det rigtige omdømme? Svaret - Det handler jo i bund og grund om grundlaget for din virksomheds eksistens. Hvor er det din virksomhed kan gøre en forskel for dine kunder og hvordan? 
 
I arbejdet med virksomhedens omdømme er kommunikation er en vigtig parameter, men den har kun effekt, hvis den er troværdig og vedholdende. I alle faser i arbejdet med omdømmet er det afgørende for succes, at virksomhedens kunder, medarbejdere, leverandører og øvrige interessenter ved hvad virksomheden står for, og hvor den gør en forskel – gerne kommunikeret gennem de handlinger som virksomheden har sat i værk for at opnå sine målsætninger. Det giver troværdighed og styrke.

Så jo mere klart et omdømme din virksomhed har hos sine interessenter jo bedre står du rustet både i opgangs- og nedgangstider.


  Cogni2 • Vegavej 10 • 8270 Højbjerg • Tlf 4127 1990 • info@cogni2.dk