Øget fokus på sparring - 24/08-2007

Der var engang reklamekonsulenten gik til kundemøder og kom hjem med en briefing, som han fodrede de kreative med. Efter brainstorm og en tur i ovnen var briefingen eksekveret til en idé, et kreativt oplæg, som så blev præsenteret for kunden, der kunne li den eller ikke li den.
Sådan er det stadig, men udviklingen går mod tættere samarbejde mellem kunde og bureau.
Reklamefolk er ikke læger med specialviden, som kan bruges over for patienter uanset alder, type og politisk overbevisning. Vi har derimod evnen og erfaringen til at spørge ind til kernen i budskaberne og målene for virksomheden. Vi kan se skoven for træer, men for at få det bedste resultat er det vigtig, at både den strategiske og kreative idéudvikling sker i tæt samarbejde med kunden. Helst hos kunden. De fleste har jo heldigvis en idé om, hvad de vil sige til hvem. Vi kan hjælpe med at gøre det spiseligt og målrettet og kreativt.
Selv mindre virksomheder har i dag kompetence på strategi og kreativitet. Derfor bliver der ikke, som før, efterspurgt pakkeløsniger, men sparring, og det oplever vi som en win-win situation. Vi kommer tættere på virksomheden og dens medarbejdere, når kreativiteten og strategien opstår som dialog og brainstorm i virksomheden. Samtidig får virksomheden og medarbejderne et helt andet ejerskab på budskaberne og dermed øges sansynligheden for succes væsentligt.

  Cogni2 • Vegavej 10 • 8270 Højbjerg • Tlf 4127 1990 • info@cogni2.dk