Irma er for fed! - 13/01-2007

Idealisme eller et vellykket PR-stunt? I fredagens udgave af Nyhedsavisen kunne man læse, at Irma vil have ekstra skat på fedt. Fordi det gør danskerne usunde. Og det er jo sådan en melding, journalisterne godt kan li’, fordi der ligger nogle klare dramatiske konflikter i vinklen. Helten (Irma) har set sig gal på skurken (fedtet) og bagmændene (producenterne). De starter batmobilen (Nyhedsavisen) samler ammunition op på vejen (ernæringseksperter) og går til kamp.
Og der følger konkrete handlinger bag ordene: Man fjerner de fedeste varer fra hylderne. En enkel og dejlig politisk korrekt sag at kæmpe for. Det kan vi lære af. Skat eller ej, kæden har allerede vundet, for udmeldingen har givet dem en fedtfattig position i markedet som en virksomhed, der tror på og kæmper for sin sag. I en tid, hvor erhvervslivet ofte er bange for at forholde sig til noget som helst er det rart se, at nogen tør. Politisk korrekt eller ej.

  Cogni2 • Vegavej 10 • 8270 Højbjerg • Tlf 4127 1990 • info@cogni2.dk